For lidt over en måned siden overtog Karen Hækkerup posten som social- og integrationsminister. Ifølge den unge socialdemokrat betyder det samtidig et opgør med ”os og dem”-retorikken

 Foto: Lærke Posselt

Karen Hækkerup har et dansk politisk mest traditionsrige efternavne, og nu kan den 37-årige politiker  også smykke sig med titlen som Danmarks social- og integrationsminister. Efter knap en måned på posten står hun over for sin første store opgave som minister, når de kommende finanslovsforhandlinger går i gang. Her bliver et af de vigtigste punkter på dagsordenen for den nye minister at få afskaffet  fattigdomsydelserne.

     ”Vi vil ikke have, at folk skal være fattige i Danmark, men samtidigt vil vi også have, at folk bidrager. I den socialdemokratiske fortælling vil vi meget gerne understrege, at pligter og rettigheder følges ad. Derfor forventer vi, at man stiller sig til rådighed, hvis man er overhovedet kan.”

Forældre som rollemodeller

Karen Hækkerup kender det multikulturelle Danmark fra en lang årrække, hvor hun boede på Nørrebro i København. I dag er hun mor til tre børn, og som minister understreger hun betydningen af forældrene som rollemodeller for deres børn.

     ”Det er noget, der er til gavn for folk selv, at de har tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har en ekstrem betydning for deres børns opvækst, at de ser mor og far gå på arbejde og bidrage positivt til samfundet. Derfor vil vi gøre en indsats for at få flere ud på arbejdsmarkedet,” siger ministeren og understreger, at hun især over for nydanskere vil sørge for, at flere kommer ind på arbejdsmarkedet og derved bliver tilknyttet samfundet. Det skal blandt andet ske ved at styrke det aktive foreningsliv, så der kommer flere frivillige.

     For den nye minister handler integration nemlig lige så meget om holdninger som formelle lovkrav: ”Man er integreret, når man føler for og virker som en del af fællesskabet,” siger hun.

Integrationsministeriet nedlægges

Integrationsministeriet blev grundlagt for ti år siden, men med den nye regering har man valgt at afskaffe det. Istedet lægge integrationsområdets beføjelser ind under blandt andet Socialministeriet.

      ”Vi har nedlagt Integrationsministeriet, fordi vi gerne vil sætte fokus på, at integration ikke længere kun handler om at holde folk ude. Systemet var  blevet for rigidt og for besværligt, eksempelvis hvis når vil have en ægtefælle hertil og skal stille en kæmpe bankgaranti,” siger Karen Hækkerup og fortsætter:

      De ti års borgerlige politik, der har præget integrationsområdet, har haft det ene fokus at holde folk ude, så man ikke har haft noget indtryk af, at folk, der kommer hertil, faktisk bidrager og udgør en ressource. Derfor skal vi have en helt ny retorik omkring integrationspolitikken, og vi skal væk fra ”os og dem”.

Drenge har det sværest

Trods socialministeren har overtaget store dele af integrationsministeriet, har hun ikke beslutningsansvaret for et af de vigtigste emner i de senere års integrationsdebat, nemlig obligatorisk modersmålsundervisning for borgere fra ikke-EU-lande. Her henviser hun til Børne- og Undervisningsministeriet og sætter dermed grænserne for, hvad der er den nye integrationsministers arbejdsområder. Ministeren vil til gengæld gerne tale om, hvordan hun vil kæmpe for at hjælpe børn, der har det svært i skolen med at få hjælp tidligere, inden problemerne vokser sig for store.

”Mange ting er blevet gjort, og meget er også gået godt, men der er også nogle steder, hvor det halter. For eksempel på uddannelsesområdet, hvor det især er unge drenge med anden etnisk baggrund, der har det svært. Vi har ikke været dygtige nok til at fastholde dem i et uddannelsesforløb.

     Derfor skal vi sætte ind med en indsats tidligere, da mange elever oplever tidligt at have svært ved at følge med, at lære at læse, at leverere og derved ender med indtrykket af ikke at være god nok,” siger ministeren og afslutter:

     ”Det handler om at præsentere fagene på en anden måde, som også fanger drengene. Hvis man skal give folk lige muligheder, så skal man også nogle gange behandle dem lidt forskelligt.”

Artiklen blev bragt i månedsavisen Akhbar Aldanmark november 2011