| Halvering af antallet af FT-kandidater med anden etnisk baggrund |
 |
 |
| Lørdag, 10. september 2011 14:31 |
|
København opstiller flest kandidater med anden etnisk baggrund. Udenfor hovedstaden er der langt imellem
Akhbar Al-Danmark har undersøgt kandidatlisterne for folketingspartierne forud for valget, og der gives her et entydigt billede af en tilbagegang for det repræsentative demokrati. Kun nuværende folketingsmedlem for Konservative, Naser Khader med dansk-syrisk baggrund, stiller op til valget, trods dansk-arabere under ét udgør den største etniske minoritet i Danmark.
Ikke kun blandt de dansk-arabiske kandidater ses der en tilbagegang ved det forestående valg, generelt er der også færre personer med anden etnisk baggrund, som stiller op til valget.
Sammenlignet med valgene i henholdsvis 2007 hvor 3,5 pct. havde udenlandskklingende navne, og i 2005 hvor 3,3 pct. af de opstillede havde anden etnisk baggrund, ligger andelen ved dette valg kun på 2 pct. Opdelt i personer svarer det til 15 ud af de 771 opstillede kommer med anden baggrund end etnisk dansk.
Ond spiral
På Københavns Universitets Institut for Statskundskab har research assistent Yosef Bhatti sammen med professor Kasper Møller Hansen undersøgt nydanskeres stemmeandele ved det seneste kommunalvalg i 2009, og her var stemmeprocenten blandt nydanskere kun 37 pct., hvor den for etniske danskere lå på 68 pct.
I samme undersøgelse så de to forskere på, hvordan personer stemmer ud fra etnicitet, og her ligger de dansk-arabiske minoriteter klart i bunden sammenlignet med eksempelvis personer med baggrund i Tyrkiet og Sri Lanka.
”Når man føler afmagt overfor det politiske system, og man får indtrykket af, at det ikke nytter noget at stemme, så bliver ens tiltro til politikkerne også mindre,” siger Yosef Bhatti og fortsætter:
”Det bliver derfor hurtigt en ond spiral, at der ikke er nogen politiske aktive, så der heller ikke er nogen til at stille op og derfor heller ikke nogen at stemme på.”
Yosef Bhatti forestiller sig, at en stærk kandidat vil kunne rykke meget ved det politiske engagement blandt dansk-arabere. En kandidat, som vil tage ud og tale politik i de områder med mange dansk-arabere, og som kan finde ud af at gebærde sig i det politiske miljø på Christiansborg.
Stor forskel på demokratiforståelse
Hvor der som nævnt kun er opstillet en enkelt kandidat med dansk-arabisk baggrund, ser situationen betydelig anderledes ud for dansk-tyrkere. Hele fire kandidater med tyrkisk baggrund stiller op til valget, og den dansk-tyrkiske befolkningsgruppe er dermed godt repræsenteret i forhold til landsfordelingen.
Endnu bedre repræsenteret er personer med dansk-pakistansk baggrund på valglisterne med fire kandidater, hvilket er en overrepræsentation i forhold til fordelingen på landsplan.
De store variationer mellem de etniske grupper skyldes ifølge Yosef Bahtti en stor forskel i demokratiforståelsen og troen på demokratiet.
”Hovedparten af tyrkerne i Danmark kom her til i 1960’erne, og de har dermed været i landet længere tid til at kende det politiske systems spilleregler. Derudover har tyrkere – og i for sig også pakistanere – en større tillid til demokratiet, end mange indvandrere fra de arabiske lande har.”
Højredrejning i dansk politik
De senere års højredrejning i dansk politik specielt i udlændingedebatten kan ifølge Yosef Bhatti fået mange potentielle vælgere til at føle sig hjemløse blandt partierne på venstrefløjen, som traditionelt høster 80-90 pct. af stemmerne blandt nydanskerne.
Den faldende tilslutning blandt partierne på venstrefløjen ses også på kandidatlisten hos SF. Ved det seneste valg i 2007 havde partiet seks personer opstillet med anden etnisk baggrund i modsætning til de fire, som opstiller ved dette valg.
Trods Enhedslisten ikke har taget den samme drejning som SF og Socialdemokraterne på udlændingespørgsmålet, har ingen af de 92 opstillede kandidater anden etnisk baggrund i modsætning til valget i 2007, hvor partiet opstillede Asmaa Abdol-Hamid.
”En positiv erfaring”
Tanken om at vende tilbage i politik er langt fra rystet ud af hovedet på 29-årige Asmaa Abdol-Hamid, til trods for meget af hendes opstilling for Enhedslisten kom til at handle om private emner som at bære tørklæde, og hvem hun vil give hånd til og ikke.
”I forhold til min situation var det meget nyt for omverdenen, at en kvinde med minoritetsbaggrund stillede sig op med tørklæde. Det skabte en del bevågenhed og fokus-, ikke på de politiske holdninger men på tørklædet i sig selv”.
Netop tørklædet skabte megen røre, og især spørgsmålet om det skulle være lovligt for en muslimsk kvinde at bære tørklæde på talerstolen i Folketingssalen.
”Set i bakspejlet har det været rigtig godt, at vi har haft diskussionen og nu er kommet videre,” siger Asmaa Abdol-Hamid, og henviser til, Folketingets præsidium vedtog, at det nu er tilladeligt for kvinder at bære tørklæde i Folketinget.
”Jeg har fornemmelse af, at den almene borger har fået et bedre indtryk af, at man sagtens kan være en stærk kvinde og samtidigt bære tørklæde.”
Opfordring til andre
Ifølge Asmaa Abdol-Hamid er der en udbredt uvidenhed blandt nydanskere herunder dansk-arabere om, hvor vigtigt det er at bruge sin demokratiske ret til at stemme.
”Det er vigtigt at stemme. Og hvis man er utilfreds med de politiske partier, og man har indtrykket af, at de bare siger det samme, så kan man stadig stemme. Hellere stemme blankt og derigennem vise sin utilfredshed med partierne end slet ikke at stemme” siger Asmaa Abdol-Hamid og uddyber:
”Det er alle borgeres pligt at gå til stemmeurnerne. Selvom det måske føles som en lille dråbe, så kan mange små dråber jo blive til et helt hav.”
I forhold til de seneste valg forestiller Asmaa Abdol-Hamid sig ikke, at valgkampen vil centrere sig så meget om udlændingedebatten som tidligere.
”Vi står overfor en omsiggribende finanskrise, stor arbejdsløshed, besparelser på velfærden osv. Spørgsmål der er langt vigtigere for Danmarks fremtid end frygten for hinandens farve.”
Alle med en politisk interesse – ikke kun dansk-arabere – og bud på at gøre samfundet bedre, har ifølge Asmaa et ansvar for at forbedre samfundet ved at deltage politisk.
Håb for fremtiden
En nylig undersøgelse foretaget af Integrationsministeriet, der måler temperaturen på nydanskeres medborgerskab, viser, at nydanskere deler de samme værdier om samfundet som etniske danskere. Værdier som vigtigheden af at stemme til offentlige valg, holde sig orienteret om samfundsforhold og forsørge sig selv ved arbejde.
Blandt de18-24-årige er opbakningen endda større end blandt deres jævnaldrende etniske danske venner, når det kommer til vigtigheden af at stemme. Hele rapporten kan læses på Integrationsministeriets hjemmeside, ”Medborgerskab i Danmark.”
Også blandt de nydanskere Akhbar Al-Danmark har mødt på Nørrebro er interessen for at stemme ved det forestående valg stor som H. Makdisi, der har et supermarked ved Nørrebro Station.
”Ja, jeg stemmer. Jeg bor i Danmark og har dansk statsborgerskab, så selvfølgelig skal jeg stemme.”
|
